Logodesign
Vis hvem I er, og at I mener det
Logo viser, hvem I er. Den visuelle identitet viser, at I mener det.
Apples æble, Nettos hund, Coca Colas flaske, skrift og farver. Det er gode eksempler på, at et logo og en visuelt udtryk kan få alle til at genkende et produkt eller en virksomhed lige med det samme. Alligevel sker det ofte, at virksomheder ikke tillægger det visuelle stor betydning, for “Når bare kvaliteten af det vi gør er i orden …”.
Men nej, det visuelle er netop med til at signalere kvalitet og skabe genkendelighed og i sidste ende penge på bundlinjen. Logoet er det, der springer i øjnene, men en visuel identitet handler om meget mere. Det er farver, fonte og faste grafiske elementer.
Prøv øvelsen her: Gå på Coca Cola eller Apples hjemmeside. Eller en anden stor virksomhed, der har succes. Læg hånden over logo. Se! Der er stadig elementer (et visuelt udtryk), der fortæller om afsender.
Logo er chefen, der bestemmer, hvilken stil resten skal følge. Men uden sine medarbejdere – de grafiske elementer/det visuelle twist – ville chefen stå alene og være en tam sag. Hvilken chef er en succes uden sine medarbejdere?
Det er med logoet, vi starter udviklingen af den visuelle identitet. Herfra griber og videreudvikler vi de visuelle elementer.
Et logo kommer ud af virksomheden og de mennesker, der skaber den. Ud af deres kultur, tanker, kvalitet, arbejdsånd og hjerteblod.
Et eksempel på et vellykket logo er Netto. Vi tænker alle “Netto”, når vi ser den enkle, karakteristiske hund. Gennem vores fællesforståelse er skotter nærige, så vi ved Netto er et discountmarked. Den rene, enkle linje i både logo og visuel identitet (fx i tilbudsaviser) lover at Netto står ved sit koncept. Ikke noget snik-snak eller ønske om at være anderledes. I folkemunde kaldes en Skotsk Terrier sågar en Netto-hund. Så er man lykkedes med sin visuelle identitet!
Læs artikel fra Dagbladet, februar 2013











Ring. Skriv. Kig forbi.