+45 41 56 18 35 ab@annabir.dk

Affald og Genbrug, Roskilde Kommune

Skidt er godt

Affald og Genbrug ønsker dialog med sine borgere. Tale med dem om affald. Gennem vores samarbejde introducerede vi borgere og organisation for hinanden på flere måder under overskriften skidt er godt.

Annabir udviklede det visuelle udtryk og idéen om en sjov tilgang til affald, hvordan vi bliver gode til at sortere og hvordan vi genanvender det vi har – fx med papirkjolen, der blev brugt i 3 forskellige kampagner og nu står på en mannequin (købt på dba) hos Affald og Genbrug.

Overskriften og præsentation af lækkert affald gennem grafik og foto var sammenhængen mellem arrangementer, annoncer, plakater, udgivelser og vigtig information.

Samarbejdet udviklede sig over flere år, og var hele tiden forankret i den grundlæggende idé og visuelle udtryk.

Arrangementerne er realiseret og eksekveret sammen med flexevent.dk (køligt overblik og koordinering af arrangementer), codesignstudio.dk (interiør og indretning) og ikke mindst Affald og Genbrug (faglighed, engagement og … mod).


Liseevaldhansen.dk er ordknækkeren der skabte “Skidt er godt”.
Luisa Coriaty har designet og syet papirkjolen ud fra Annabirs idé.