Grafisk facilitering
Fra nervøsitet til nysgerrighed
Eleverne forstod mere, så nysgerrighed afløste nervøsitet.
De 7 K’er for større børn og Bevæg dig som insekterne for de mindre er to eksempler på Aaben Dans’ arbejde med børn og unge om læringsdimensioner i dans, bevægelse og koreografi.
For både børn og unge er det uvant at have dans på skemaet, og når (hvis) de læste beskrivelsen, efterlod det dem stadig med mange spørgsmål.
Derfor foreslog projektkoordinator Tina Skjoldager Fangel, at børn MIDT i forløbet med de 7 K’er kunne være med til at beskrive, hvad hvert K betyder for dem.
Vi afholdt en workshop med elever fra Absalons Skole i Roskilde.
Den første dag arbejdede vi med deres forståelser af hvert enkelt K. Jeg tegnede – eleverne justerede – jeg rettede til, og sådan arbejdede vi os frem til en fælles forståelse af alle K’erne.
Mellem de to workshops rentegnede jeg skitserne, så eleverne kunne justere og til sidst godkende.
Nemmere at forstå – og formidle
Eleverne ville ønske, de havde haft visualiseringen af de 7 K’er inden forløbet, så havde de været sparet for en del undren og bekymring, og ville være gået mere åbne og nysgerrige ind i arbejdet med dans og bevægelse. Nu har de til gengæld hjulpet kommende elever til en lettere indgang.
For danserne (underviserne) blev det lettere at formidle K’erne og åbne for børnenes refleksion gennem dansen.
Ring. Skriv. Kig forbi.