+45 41 56 18 35 ab@annabir.dk

grafisk facilitering, grafisk design

“Strategi? Det er noget ledelsen finder på.

Ofte er det sådan. Strategien bliver planlagt i toppen af organisationen, præsenteret fra en omvendt ølkasse på fredagsbaren og så bliver den sat i reolen. I et ringbind. Indtil den udløber og gør plads til en ny. Men det kan gøres meget bedre.

Medarbejderne i Vejle Spildevand har alle haft en aktiv rolle i at lægge strategien for 2020-2022. De har været engagerede i at svare på spørgsmålene: Hvorfor er vi her? Hvordan griber vi vores opgave an? Og hvad har vi sat som mål?

Sammen med Crone Consulting (strategiudvikling) var Annabir (grafisk facilitering) aktiv spiller i strategiarbejdet og debrief med ledelsen hos Vejle Spildevand.

Strategiarbejdet var et forløb over fire måneder med inddragelse af alle medarbejdere og ledere både samlet og i grupper.

De grafiske visualiseringer (tegningerne) der opstod under hver workshop, fungerede som katalysator for diskussioner og dialog. Efter en afsluttet workshop fungerede de samme tegninger som referat.

Efter hver workshop samlede vi op på input, udfordringer og løse tanker. Herefter organiserede vi tegningerne til et nyt grundlag for næste workshop.

Gennem hele forløbet gav tegningerne en synliggørelse af arbejdet og niveauerne i udviklingen. Tegningerne gjorde diskussioner, perspektiver og input konkrete. Det gjorde det nemt for den enkle medarbejder at identificere sig med resultaterne og genkende egne input til strategien.

Arbejdet med at udvikle den nye strategi blev også en del af resultatet.

Den færdige virksomhedsplan manifesterer medarbejdernes engagement og deres deltagelse i at udvikle OG eksekvere Vejle Spildevands strategi.

Skal vi mødes?

Ring. Skriv. Kig forbi.
Eller få viden i din indbakke.

Annabir

Rabalderstræde 7 · 1. sal
4000 Roskilde

t: +45 41 56 18 35
Send en mail