Affaldsaktiviteter
Jeres gæster vil gerne sortere affald
Også når de er på ferie.
Vi kan hjælpe jer med at styrke kvaliteten af campingpladsens affaldssortering og skabe rum for, at god affaldsstil er med i hele campinglivet.

Sammen kickstarter vi jeres affaldsaktiviteter, så det er sjovt at sortere rigtigt
Vi handler ud fra en cirkel. I kan vælge at have os med på hele rejsen eller kun en enkelt fase.
Når I kontakter os, aftaler vi et onlinemøde, hvor I fortæller om jeres ønsker og behov og vi planlægger forløbet sammen.
Fase 1.
Vi kortlægger og analyserer behovene for affaldssortering på jeres plads og hvordan affaldssorteringen skal planlægges. Vi udarbejder idékatalog og koncept for den nye ordning.
Vi har fokus på at indrette affaldsordningen så den lever op til de nationale sorteringskrav og brug af piktogrammer, så der er ensartethed mellem campingpladserne.
Et samarbejde med os forløber almindeligvis sådan her:
Vi besøger campingpladsen, hvor vi ser på jeres affaldsordning og taler med gæster og medarbejdere for at få et blik på både styrker og svagheder. Efter besøget bearbejder vi data, interviews og indtryk og vi vender tilbage med et idékatalog og koncept for hvordan I kan integrere affald, genbrug og genanvendelse i jeres daglige arbejde, aktiviteter og gæstepleje.
Prisen for fase 1 afhænger af hvor stor campingpladsen er, især set i forhold til hvor mange mennesker vi skal tale med. På onlinemødet får vi et billede af jeres organisation og behov, og vi kan efterfølgende give en pris på fase 1.
Fase 2.
Med udgangspunkt i fase 1 realiserer vi konceptet ift. materiel, information og aktiviteter, der inddrager både campister og medarbejdere på pladsen.
Prisen for fase 2 afhænger af hvilke aktiviteter, I ønsker at sætte igang. Og i hvilket omfang I ønsker vores deltagelse.
Opfølgning.
Affaldsordninger er ikke statiske. Der kommer løbende nye nationale krav og nye ønsker fra campisterne. Opfølgningsmodulet hjælper til at vurdere om affaldsordningen skal justeres.
Prisen for opfølgningen afhænger af hvilket omfang I ønsker vores deltagelse.
Lad os tale om camping og affald · +45 41561835 · hej@annabir.dk
Vores kompetencer ligger inden for affaldsområdet, design og brug af designprocesser. Vi har bl.a. brugt vores fælles viden på at optimere og fremme affaldssortering i etageboliger, hvor vi har stemt dørklokker og interviewet beboerne om deres affaldsvaner, og hvordan de vaner harmonerer med den lokale affaldsordning. På baggrund af resultatet kunne vi i samarbejde med boligselskabet justere affaldsordningen, så beboerne slap for hverdagens benspænd, og hele afdelingen øgede kvaliteten af affaldssorteringen.