Skip to content
topbillede

Bruger brugerne brugermanualen?

Kan man være sikker på, at en brugermanual bliver brugt? Hvordan skal man fortælle, at det giver ballade, hvis komponenterne ikke er installeret korrekt? Og hvordan taler man og bliver hørt af mangfoldige brugere?

ROCKWOOL / CoConference 2020

Ifølge ROCKWOOL kan bæredygtig renovering nedbringe energiforbruget i den eksisterende byggemasse. Både professionelle håndværkere og beboerne selv – husejerne – skal kunne energirenovere.

 

Udfordringen

Almindeligvis har isolering med ROCKWOOL været en konstruktion med et træskelet, der bærer isoleringsmaterialet og dampspærre. MEN der er en risiko for fugt i konstruktionen udefra, men også indefra hvis der er et lille hul i dampspærren.

Derfor har ROCKWOOL udviklet et system med vandsugende uld – hydrofil stenuld – tættest på den eksisterende væg, og en ventileret bundprofil, der fører fugten ud i rummet.

Den nye løsning består af mange komponenter, og de SKAL installeres korrekt. Det kræver en mindre teksttung manual, der for det første får opmærksomhed og for det andet sikrer, at brugerne både forstår, hvordan det virker, og hvordan det installeres.

 

CoConf2020

Ved CoConf20 udfordrede ROCKWOOL virksomheder og vidensinstitutioner til at komme med en løsning.

ANNABIRs løsning blev nomineret til at pitche på den virtuelle konference, november 2020.

ROCKWOOL valgte at kombinere ANNABIRs løsning med KIRT x THOMSEN. Vi glæder os til at samle vores løsninger til et helstøbt koncept, der skal gøre det op med de lange og teksttunge manualer.