Forbinder mennesker og teknologi

ux og designledelse ________

UX

UX – user experience – betyder i sin enkelhed at gøre det overskueligt og så nemt som muligt for brugere at interagere med teknologi. Det er såvel på en hjemmeside som i produktionen på fabriksgulvet. Uagtet hvilken digital brugerflade det handler om, så skal brugers oplevelse være i fokus. Hvis ikke, vil den digitale løsning i bedste fald ikke blive brugt og i værste fald forårsage fejlvurderinger og ulykker.

UX er en designproces, hvor vi undersøger brugernes ageren og behov, tester idéer og løsninger og løbende holder øje med om oplevelsen kan forbedres. Designprocessen kan bedst beskrives som en rejse uden kendt destination. En visionær og innovativ ekspedition, der kræver empati, brugerindragelse, lydhørhed, et åbent sind og en fod i adfærds- og designpsykologi.

I processen gør vi brug af flere forskellige metoder. Valget af metoder afhænger af opgaven/problemet. Fx brugerinterview, spørgeskemaer, observationer og dataanalyse, kortlægning af brugerrejsen og brugertest.

Design thinking

Design Thinking (designtænkning) er den store brede paraply over strategisk design. For designprocesser kan bruges til mere end at udvikle gode digitale oplevelser. Designtænkning som ordet siger: når vi tænker design. Designtænkning er født af forskning i designeres måder at arbejde på. At vi tager udgangspunkt i den, der skal bruge designet og hvad det gerne skulle hjælpe med, vi udvikler prototyper og tester fremfor at tænke for længe før vi går til tegnebrættet.

En designproces er brugbar i mange sammenhænge, også uden at der er et håndgribeligt produkt til sidst. Det kan være en offentlig service, en strategi, eller et tankesæt der sikrer god behandling af borgere.

Designledelse

Designledelse er ledelse af designprocesser. Designlederen har ansvaret for at styre den iterative og til tider kaotiske proces. At skabe overblik og vise en vej gennem research, design, test og evauering, og sørge for, at der er fælles forståelse og engagement blandt aktørerne.

eksempler::

Nemt, som med en smartphone

Brugervenlig og ISA 101 certificeret løsning

Mennesker, vaner og affald

Designledelse plus faglig ekspertise.

UX i produktionen

Designer i LEGO Gruppen

Bruger brugerne brugermanualen

Rockwool udfordrer den lange, teksttunge manual.

Skal vi mødes?

Ring. Skriv. Kig forbi.